PRESSEMEDDELELSE

Sveriges største leverandør af æg, Stjärnägg AB, går sammen med danske Dueholm om at tilbyde fuldt sortiment af æg og ægprodukter til detailhandel og foodservice sektoren i Danmark.

Ny stor dansk-svensk spiller på markedet for æg

Fra i dag kan den danske detailhandel og foodservice sektor vælge en ny leverandør i kategorien æg og ægprodukter.
Sveriges største virksomhed i ægbranchen, Stjärnägg AB, og det danske ægpakkeri Dueholm har sammen stiftet selskabet Stjerneæg A/S, som over hele Danmark kan levere et fuldt sortiment af skrabeæg, frilandsæg, økologiske æg samt et bredt udvalg af ægprodukter; eksempelvis kogte æg uden skal, pasteuriserede æg og røræg.
Stjerneæg A/S kan både levere under eget brand og som private label.

Udvikling sammen med kunderne

- Vi tilbyder et alternativ til de nuværende store spillere på det danske marked for æg og ægprodukter. Vi går efter faste samarbejdspartnere, som vil være med til at udvikle ægkategorien sammen med os, siger Rolf Poulsen. Han er en del af familien bag Dueholm og administrerende direktør i Stjerneæg A/S.
Stjärnägg AB’s administrerende direktør Håkan Burlin tilføjer:
- Det er to meget velfungerende og effektive virksomheder, der nu har oprettet Stjerneæg A/S, og jeg er sikker på, at det nye selskab kan bidrage med øget effektivitet på det danske marked. I Sverige er vi vant til en meget høj effektivitet på grund af hårdere konkurrence på markedet for æg. Derfor kan vi tilbyde danske kunder konkurrencedygtige priser. Alt i alt vil Stjerneæg A/S give ’benefits for the customers’.
Det nye samarbejde ændrer ikke ved de to partneres nuværende forretningsmodeller og profiler. Dueholm vil fortsat være dedikeret og kompromisløs leverandør af økologiske æg til det danske marked, og Stjärnägg AB vil også fremover være Sveriges førende leverandør af alle typer æg og ægprodukter.

Familieejede pakkerier

Stjärnägg AB består af fire familieejede ægpakkerier og -producenter fra forskellige dele af Sverige. Selskabet leverer fuldt ægsortiment til store aktører i svensk dagligvarehandel som Axfood, ICA og Coop.
Den fælles baggrund som familieejede virksomheder er med til at give stifterne af Stjerneæg A/S tro på succes for samarbejdet.
- Vi oplever et stort værdifællesskab med familien Poulsen, og vi har stor respekt for det entreprenørskab, der præger Dueholm. Så det er meget inspirerende at gå ind i et samarbejde med familien Poulsen, siger Håkan Burlin.
Fra Rolf Poulsen lyder det tilsvarende:
- Familierne bag Stjärnägg AB har i flere generationer arbejdet med høns og dyrevelfærd, og vi deler mange af de samme værdier. Sammen vil vi i Danmark skabe yderligere værdi på alle produkter i ægkategorien, både for os og for vore kunder.

 

 

- Stjerneæg A/S kan tilbyde danske kunder konkurrencedygtige priser, siger Håkan Burlin, direktør for Stjärnägg AB.

Håkan Burlin, direktør for Stjärnägg AB
Tlf: +46 13 23 90 96.
Mobiltlf: +46 708 95 21 14
E-mail: hakan.burlin@stjarnagg.se

 

- Med Stjerneæg A/S vil vi skabe yderligere værdi i ægkategorien, både for kunderne og os selv, siger Rolf Poulsen. Han er direktør i det nye selskab og repræsenterer familien bag det danske ægpakkeri Dueholm.

Rolf Poulsen, direktør for Stjerneæg A/S
Mobiltlf. +45 30969799
E-mail: rolf@stjerneaeg.dk

 

NYHEDER

2020-11-09
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Stjerneæg tager Nordic Egg under sine vinger

Nyetablerede Stjerneæg A/S har taget et stort skridt ind på markedet for ægprodukter til industri og catering ved at overtage de skandinaviske salgsaktiviteter i Waden - Nordic Egg.

 

2020-10-19
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Stjerneæg A/S vil indveje æg i Danmark

Danske landmænd har fået et nyt alternativ, når det gælder afsætning af skrabeæg og frilandsæg. Det dansk-svenske selskab Stjerneæg A/S går nemlig nu i gang med at indveje æg her i landet.

2020-09-29
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Stjerneæg A/S får erfaren salgsspecialist i bestyrelsen

Stjerneæg A/S har styrket sin bestyrelse ved at rekruttere Holger Nielsen, kommerciel direktør i salgsselskabet Q-Foods. 
- Vi er meget glade for, at Holger Nielsen har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen. Han har en enorm viden om dansk detailhandel og foodservice, og med hans indsigt og erfaring vil han give et stærkt bidrag til udviklingen af virksomheden, siger Rolf Poulsen, direktør for Stjerneæg A/S.