PRESSEMEDDELELSE

Nyetablerede Stjerneæg A/S har taget et stort skridt ind på markedet for ægprodukter til industri og catering ved at overtage de skandinaviske salgsaktiviteter i Waden - Nordic Egg.

Stjerneæg tager Nordic Egg under sine vinger

Nyetablerede Stjerneæg A/S har taget et stort skridt ind på markedet for ægprodukter til industri og catering ved at overtage de skandinaviske salgsaktiviteter i Waden - Nordic Egg.

Stjerneæg A/S har overtaget salgsaktiviteterne i Waden - Nordic Egg, som leverer æg og ægprodukter til den danske og svenske fødevareindustri og cateringbranchen.

- Nordic Egg er blandt de tre største brands på den danske markedet for produkter som kogte æg, hvider, blommer og helæg til industri, restauranter og andre storkøkkener, og det er et perfekt match for os, siger Rolf Poulsen, direktør for Stjerneæg A/S.

- Selv om vi allerede har en række ægprodukter i vores sortiment, har vi jo som nyetablerede ikke den plads på markedet, som Nordic Egg har. Til gengæld har Stjerneæg et bredere udvalg af skalæg, så de to brands supplerer hinanden godt, forklarer han.

Stjerneæg konsoliderer sin position

Nordic Egg er det danske brand for den store tyske ægvirksomhed Waden Group GmbH.

Også efter den nye tilknytning til Stjerneæg vil Nordic Eggs drift fortsætte som før, ligesom de eksisterende faciliteter i Hørve på Sjælland opretholdes. Ej heller sker der nogen afskedigelser som følge af tilknytningen til Stjerneæg, der har hovedsæde i Hovedgård i Jylland.

Med overtagelsen af Waden - Nordic Egg’s salgsarbejde i Danmark, konsoliderer Stjerneæg A/S sin position som en af de store udbydere af æg og ægprodukter på det skandinaviske marked.

Stjerneæg A/S blev etableret i august i år i et samarbejde mellem svenske Stjärnägg AB og det danske ægpakkeri Dueholm. Stjerneæg A/S markedsfører frilandsæg, skrabeæg og økologiske æg samt produkter af samme; både under eget brand og som private label.

FOR FLERE OPLYSNINGER KONTAKT:

Rolf Poulsen, direktør for Stjerneæg A/S: Mobiltlf. +45 030 96 97 99, e-mail rolf@stjerneaeg.dk

Håkan Burlin, VD Stjärnägg AB,: Mobiltlf.+46 (0)708-952114, e-mail hakan.burlin@stjarnagg.se

NYHEDER

2020-10-19
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Stjerneæg A/S vil indveje æg i Danmark

Danske landmænd har fået et nyt alternativ, når det gælder afsætning af skrabeæg og frilandsæg. Det dansk-svenske selskab Stjerneæg A/S går nemlig nu i gang med at indveje æg her i landet.

2020-09-29
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Stjerneæg A/S får erfaren salgsspecialist i bestyrelsen

Stjerneæg A/S har styrket sin bestyrelse ved at rekruttere Holger Nielsen, kommerciel direktør i salgsselskabet Q-Foods. 
- Vi er meget glade for, at Holger Nielsen har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen. Han har en enorm viden om dansk detailhandel og foodservice, og med hans indsigt og erfaring vil han give et stærkt bidrag til udviklingen af virksomheden, siger Rolf Poulsen, direktør for Stjerneæg A/S.
2020-08-03
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Ny stor dansk-svensk spiller på markedet for æg

Sveriges største leverandør af æg, Stjärnägg AB, går sammen med danske Dueholm om at tilbyde fuldt sortiment af æg og ægprodukter til detailhandel og foodservice sektoren i Danmark.