Ledig stilling

Som et led i vores udvikling, søger Stjerneæg en proaktiv salgskoordinator med mod på en afvekslende hverdag. Planerne er ambitiøse, og der er klare mål for virksomheden.

Stjerneæg A/S er en nystartet virksomhed på det Danske æg-marked. Virksomheden har en ejerkreds bestående af Det Svenske Stjerneæg AB og Dueholm æg A/S i Danmark. Vi er i gang med at opbygge et salg på det Danske marked og søger en erfaren salgskoordinator til vort kontor i Hovedgård. Det vil være en fordel hvis du har erfaring og kendskab til den danske detail- og foodservice-handel.

Så brænder du for et job i en virksomhed, hvor du har mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel, så er det måske dig vi mangler.

Du vil få en udfordrende og alsidig hverdag, hvor du gennem dine evner til at holde fokus i dagligdagen, arbejde struktureret og ved at være proaktiv i hverdagen kan bidrage til virksomhedens forsatte vækst.

Du bliver en del af Stjerneæg og vil referere til virksomhedens direktør og du vil have din daglige gang på vores hovedkontor i Hovedgård.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Håndtere ordrer pr. mail og telefon
  • Salgssupport til salgsafdelingen og vore sælgere
  • Håndtering af indkøb og logistik
  • Udarbejdelse af salgspræsentationer, tilbud, Powerpoint-præsentationer
  • Reklamationsbehandling
  • Diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer:

  • Erfaring fra et lignende job
  • Du arbejder selvstændigt og er serviceminded
  • Sprogligt behersker du dansk på modersmålsniveau, og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale
  • Hvis du har kendskab til svensk vil det være en fordel
  • Du har et godt humør og kan lide at have mange bolde i luften
  • Dine IT-kompetencer er gode og du har et godt kendskab til Office-pakken
  • Du har et godt humør og er et godt teammedlem
  • Din uddannelse har en administrativ/kommerciel baggrund

Din baggrund og personlighed

Det er afgørende, at du går med et stort ønske om at komme til en virksomhed, hvor alle input bliver lyttet til, og hvor du kan gøre en forskel. Du er selvstændig, struktureret, detaljeret og ansvarsbevidst. Derudover har du et godt humør og trives i en travl hverdag.

Du vil få en bred kontaktflade, så det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner, er vant til at argumentere sagligt, og kan begå dig på alle niveauer i en organisation.

Dit arbejde bærer præg af kvalitet og ordentlighed, og du er kendt for at være selvmotiverende og proaktiv i forhold at sikre, at deadlines og aftaler overholdes. Du er yderst fleksibel og nyder muligheden for at have variation i såvel opgaver som i dagligdagen.

Hvad tilbyder vi dig

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor sikkerhed, udvikling og relationer er i fokus. Du vil få en hverdag i en virksomhed med engagerede kollegaer, hvor der både er plads til faglige udfordringer samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der tilbydes gode ansættelsesforhold herunder god pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.

Selvom det går stærkt, lægger vi stor vægt på at have det sjovt og behandle hinanden ordentligt, samtidig med at vi konstant har fokus på medarbejdertrivsel. Frihed under ansvar er en selvfølge, og du får mulighed for at bidrage med dine kompetencer og herved præge og udvikle din stilling.

Den videre proces

Lyder jobbet som noget for dig og har du eventuelle spørgsmål, kan de rettes til Anna Kjær på tlf.: 24 42 14 92. Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så holder vi samtaleler løbende, så send gerne hurtigst muligt din ansøgning og CV.

Søg jobbet online

NYHEDER

2020-10-19
PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Stjerneæg A/S vil indveje æg i Danmark

Danske landmænd har fået et nyt alternativ, når det gælder afsætning af skrabeæg og frilandsæg. Det dansk-svenske selskab Stjerneæg A/S går nemlig nu i gang med at indveje æg her i landet.