Flere tips om æg
Spis med det rigtige bestik og æggene har faktisk forskellige størrelser
Spis med det rigtige bestik
At spise med sølvbestik er generelt ikke noget, vi vil fraråde, men vælg noget andet, når det kommer til æggene! Ellers opstår der en kemisk reaktion, der kan give ægget en metallisk smag.
Æg i forskellig størrelse
Æg kommer i forskellige størrelser og det kan have betydning for din madlavning. De fleste opskrifter er nemlig baseret på mellemstore æg. I nogle opskrifter, især bagning og desserter, hvor proportioner er vigtige, kan dette være værd at overveje, om de æg, du køber, har rette størrelse.